Få et godt sommerferiejob som livredder i Ringkøbing Svømmehal


Ringkøbing Svømmehal ligger med en fantastisk udsigt over Ringkøbing Fjord og kun få minutters gang fra Ringkøbing Centrum og havnen. I svømmehallen er der 2 svømmebassiner, varmtvandsbassiner, udspringsplatform, klatrevæg samt lys- og lydeffekter over og under vandet i alle bassinerne.

Vi har desuden 2 saunaer med fantastisk udsigt over Ringkøbing Fjord.

Ringkøbing Svømmehal søger livredder til sommerferieafløsning i juli måned. Er du ansvarsbevidst, serviceminded og klar til at være med til at skabe trygge rammer for vores gæster, så hører vi gerne fra dig.

Vi tilbyder 20-25 timer om ugen i hele juli måned. Der er mulighed for flere timer efterfølgende. Vi sørger for evt. nødvendig uddannelse. 

Om dig

  • Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig 

Personlige egenskaber

  • Du er positiv og imødekommende
  • Du er engageret og fleksibel
  • Du er stabil og møder til tiden

Ringkøbing Svømmehal

Ringkøbing Svømmehal har to fuldtidsansatte medarbejdere, der suppleres af en række timelønnede medarbejdere samt teknisk personale fra ROFI-Centeret, der står for den daglige drift. Vi har et godt arbejdsmiljø og en hyggelig og omgængelig omgangstone, præget af godt humør og daglig glæde ved at møde på arbejde.

Ansøgning

Kan du se dig selv på bassinkanten i Ringkøbing Svømmehal, så hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning til ROFIs centerleder Per Andersen på pa@rofi.dk eller ROFI-Centret, Kirkevej 26, 6950 Ringkøbing.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Per Andersen på 97 32 24 55 eller pa@rofi.dk.

 

Ansøgninger behandles løbende og vil blive besat så snart den rette kandidat er fundet. JKS bistår ROFI i forbindelse med rekrutteringsprocessen.