Hop i vandet med redningsvest på, bjærg en dukke og kast med en redningskrans, når TrygFondens LivredderPatrulje besøger os i påsken.
Både børn og voksne kan være med til at lege og lære om livredning i vandet. LivredderPatruljen sætter gang i sjove lege og udfordrende vandøvelser og viser, hvordan man kan redde sig selv og andre i vandet.
Livredderne demonstrerer også, hvordan man bruger det professionelle livredderudstyr fra svømmehallens Leg og Lær Livredningstårn, så man kan træne livredning og blive mere tryg i vandet.
Besøget skal skabe interesse for livredning gennem leg – og vise, at man kan lege og lære livredning hele året i svømmehallen.